7. gang kemo (5. gang med Paclitaxel) - og lidt om lægesamtale

Er jeg (som 43-årig) mon gået i overgangsalder?

Jeg har fået at vide, at kemoterapien kan få mig til at gå i overgangsalder, men efter at have fået kemo i over 2 1/2 måned uden jeg har haft den mindste antydning af, at jeg er ved at blive en gammel dame, troede jeg i min naivitet at jeg måske ville gå fri.

Jeg har altid kunnet stille uret efter mine meget præcise 28-dages-menstruationer, men det er vist slut nu, for jeg er i dag gået 14 dage over tid, hvilket kun er sket én eneste gang i mit liv…nemlig da jeg var gravid. Og det er jeg altså ikke nu!

En af mange bivirkninger ved kemoterapien er, at der sker en nedsættelse af kroppens koncentration af kønshormoner, og det medfører, at man går i for tidlig overgangsalder.

Og det tror jeg altså er sket for mig nu, for ud over den manglende menstruation er jeg også begyndt at få hedeture. Både dag og nat. Det er ikke sådan, at jeg går rundt og drypper af sved konstant, men det er mere en indre voldsom varme, der pludselig blusser op inden i mig, som gør jeg får det sindssygt varmt. Det er som sådan ikke ubehageligt, men det føles mere bare virkelig underligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7. gang kemo (5. gang med Paclitaxel) - og lidt om lægesamtale