Status på antihormon-pillerne (5 mdr)

Status på lymfødem efter akupunktur

Siden min første akupunkturbehandling i slutningen af januar, har jeg modtaget 6 behandlinger, der har fordelt sig over hele februar og første tredjedel af marts, indtil Corona-krisen satte en stopper for mine behandlinger.

Jeg har stort set ikke haft symptomer på lymfødemet siden min 2. akupunkturbehandling, men nu hvor der er gået 3 uger siden min sidste behandling kan jeg desværre mærke, det er på vej tilbage.

Jeg har øget spændingsfornemmelse og let dunken i hånden og armen. Ikke noget der endnu kræver, at jeg bruger kompressionsærmet, men det kommer nok med tiden.

Men jeg ser det egentlig som et godt tegn, at symptomerne er kommet tilbage, for det må jo betyde, at det rent faktisk er akupunkturen der har virket og været skyld i forbedringen af mit lymfødem, og at akupunkturbehandlingen fortsat vil virke, hvis den bliver holdt ved lige.

Så nu vil jeg se frem til, at jeg kan komme af sted igen, så snart Corona-krisen er overstået.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på antihormon-pillerne (5 mdr)