Min første lymfødembehandling

I går var jeg til min første lymfødembehandling siden det blev konstateret, at jeg har fået lymfødem. Før jeg begyndte på strålebehandlingen i starten af december fik jeg målt min arm på lymfødemklinikken på Rigshospitalet, og armen blev så målt igen i går for at se, om der var en forskel fra sidste måling, og dermed om lymfødemet er blevet værre.

Jeg har ikke selv oplevet en større ændring eller forværring af ubehaget i armen (tyngdefornemmelse og dunken), men der har været en smule, så jeg var i tvivl om, hvad målingen egentlig ville vise. Men fyssen kunne konstatere, at lymfødemet faktisk var forbedret med 6% (fra -2% til +4%) i går i forhold til den sidste måling den 3. december. Det er lidt usædvanligt, at det går den vej, især i betragtning af, at jeg næsten lige har fået stråler, men et lymfødem kan åbenbart godt svinge lidt op og ned. Uanset hvad er det gode nyheder, at det ikke er blevet forværret.

Forbedringen betyder, at jeg ikke skal i gang med en decideret lymfedrænagebehandling, men at jeg i stedet skal forsøge mig med noget dybdegående vævsmassage, som man laver med en lille maskine der hedder “deep oscillation”. Maskinen har jeg lånt med hjem, og den skal jeg behandle brystvævet og armen med hver dag i 14 dage, hvorefter næste skridt i behandlingen vurderes.

Jeg slipper desværre ikke helt for et kompressionsærme, og jeg skal derfor have taget mål til et sådant i morgen, men fyssen vurderede, at jeg indtil videre kan nøjes med at bruge det, når jeg løbetræner og ellers efter behov. Efter behov vil sige, når jeg kan mærke tyngdefornemmelse eller dunken i armen. Kompressionsærmet hjælper med at stimulere lymferne, så væsken i armen bliver skubbet væk fra armen og tilbage i kroppen.

Jeg går i et – måske naivt – håb om, at jeg kan få lymfødemet til at forsvinde, selvom det er en kronisk lidelse. Jeg har i hvert fald tænkt mig at forsøge mig med blandt andet akupunktur, da jeg har hørt om nogen, der har haft stor succes med det, og faktisk er blevet helbredt. Jeg har også stadig i tankerne, om jeg skal ansøge om at komme med i det forsøg, hvor man syer de ødelagte lymfekar sammen med venerne i armen.

Men ellers sagde fysioterapeuten, at det vigtigste er at jeg rører mig, både i forhold til at jeg fortsætter med at løbe, men også at jeg stadig laver øvelser med armen dagligt, så der er god blodcirkulation og blødhed i vævet. Og så skal jeg undgå at tage på, da en vægtøgning vil belaste lymfesystemet yderligere og forværre lymfødemet.