Mødet med psykologen ifht min søn

Som du måske husker, skrev jeg i starten af august, at mig og min mand skulle til familierådgivning i forhold til min søns voldsomme reaktioner de sidste par måneder.

Vi har haft virkelig svært ved at adskille, om hans raseriudbrud skyldtes, at han var startet i sin nye børnehave-gruppe med de store børn, eller om det var min sygdom eller noget helt tredje, og det får vi nok aldrig helt præcist svar på.

Vi har nu mødtes med psykologen fra Kræftens Bekæmpelse til en afklarende samtale af, om der er et (behandlingskrævende) problem eller ej. Da vi fortalte om hans voldsomme reaktionsmønstre genkendte hun heldigvis en helt almindelig 5-årig dreng i disse. Hun mener, at han undersøger grænser og tester os af, om vi nu er lige så robuste som vi plejer at være, nu hvor mor er blevet syg.

Vi har særligt været meget bekymrede over hans råben og skrigen og den meget korte lunte, men vi skal ifølge psykologen bare være rigtig glade for, at han føler sig så tryg i sit hjem, at han reagerer præcis (så vanvittigt) som han har lyst til. Hans umiddelbare reaktion viser, at han hverken er bange for os eller bange for vores reaktion på at han bliver så sur på os, og det er et “sundhedstegn”.

Han er selvfølgelig blevet utryg over at høre, at jeg blev syg, så han går formentlig (ubevidst) og tester, om vi stadig kan passe lige så godt på ham som før jeg blev syg.

Man kan i sådan en situation være tilbøjelig til at blive vag i sin opdragelse eller stille færre krav til ham fordi han har det svært, men det er ikke løsningen, da han så fornemmer at der er noget galt, hvilket vil gøre ham endnu mere utryg.

Hun sagde vi først skulle blive rigtigt bekymrede, hvis han ikke reagerede eller hvis han pludselig blev mere introvert og indelukket i sin måde at være på.

Så indtil videre gør vi ikke mere ved det, og vi kan heldigvis  også mærke, at der er kommet mere balance i tingene herhjemme de sidste par uger.