Generel 1-års status samt status på operationen (mastektomi) i oktober 2019

Det er nu lidt over et år siden jeg fik fjernet hele mit højre bryst (mastektomi) ved en 3,5 timer lang operation. Jeg har mere end en håndfuld gange over det seneste halve år tænkt på, at nu skulle jeg altså se at få skrevet en status på operationen til jer, men ugideligheden og det manglende overskud har ramt mig hver gang jeg satte mig til tastaturet.

Jeg er jo startet op på fuld tid på arbejdet for et halvt års tid siden, og trives godt med det, men jeg er stadig meget kognitivt belastet af hele forløbet. Det drejer sig primært om koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse og hurtig udtrætning, især hvis der er for meget stress på.

Jeg har fin energi til 8 timers stille og roligt arbejde, hvor jeg har god tid til at udføre opgaverne, samt efterfølgende 3-4 timer til hygge, madlavning osv med familien, men så er der heller ikke ret meget mere energi tilbage, og præcis sådan er denne status blevet rykket og rykket og rykket.

De kognitive udfordringer går hånd i hånd med en generel manglende lyst og overskud til at være udpræget social, og ud fra et rent egoistisk perspektiv passer den nuværende Corona-situation med aftale- og arrangementsfrie dage mig rigtig godt, da mit tidligere meget ekstroverte sind er blevet overvejende mere introvert.

Nå, men nu tilbage til operationen. Arret er helet fint op, men er ikke blevet kønnere. Eller, selve arret/der hvor jeg er blevet syet ser fint ud, men hudområdet omkring arret (strålende ud i en 10 cm radius) er bulet og ujævnt. Jeg fik kort tid efter operationen også en del uskønne adhærencer, hvor huden har fæstnet sig på det underliggende væv, og de er der stadig. De er ikke blevet værre, men heller ikke bedre.

De første måneder efter operationen udførte jeg både vævsforskydningsøvelser på brystområdet samt almindelige strækøvelser for arm og bryst i cirka 1-2 timer dagligt, men efter jeg i starten af marts fik en klæbe-brystprotese, som jeg går med hver dag, har jeg stort set ikke lavet vævsforskydningsøvelser. Det skyldes, at en klæbeprotese masserer vævet, når man har den på (den er klistret fast på huden), så jeg har hverken orket det eller fundet det nødvendigt at lave vævsforskydningsøvelser, da jeg kunne mærke, at vævet var blødt og bevægeligt, når jeg tog protesen af om aftenen.

Jeg nåede et mætningspunkt efter mit behandlingsforløb sluttede i december 2019. Jeg orkede ikke at dyrke motion og lave strækøvelser og bevægelsesøvelser (fysio flow) og vævsforskydningsøvelser og oven i det også 20 minutters selvdrænage (ifht mit lymfødem) HVER DAG! De fleste af de behandlere man går hos, beder en om bare lige at lave 10-15 minutters øvelser dagligt, som er godt for det ene og det andet, men pludselig løber flere behandleres “små øvelser” og gode tips op i 2 timers dagligt halløj med øvelser. Og det orkede jeg til sidst ikke. Og så blev det hele droppet. Jeg har dog en ambition om, at motionen skal på banen igen, da det både er godt i forhold til tilbagefald, men også i forhold til min slidgigt i ryggen.

Jeg har stort set fuld bevægelighed i armen og skulderleddet, men har stadig behov for dagligt at strække ud i armen og brystmusklen, men nu gør jeg det mere efter behov – et par korte udstræk 3-5 gange om dagen af samlet max 5-7 minutters varighed, når jeg eks er alene på toilettet, mens jeg venter på kaffemaskinen eller står (alene) i en elevator.

Siden opererationen har jeg følt jeg havde en lille hård plade på cirka 15 cm x 20 cm inde i brystet. Det er selvfølgelig ikke en rigtig plade, men brystmusklen, der er så spændt og stram, at det føles sådan. “Pladefornemmelsen” er der stadig, men i mindre grad. Det er som om den forsvinder en lille smule dag for dag i takt med at jeg får mere bevægelighed og strækker musklen ud.

Huden og vævet er i et stort område følelsesløst. Jeg er helt følelsesløs lige omkring arret og på bagsiden af højre overarm, og du kan også kilde mig under min højre arm uden jeg ville bemærke det. Det er problematisk, når man sprøjter deodorant på, at man ingenting kan mærke i armhulen. Jeg er delvist følelsesløs på det øvrige brystområde samt flere steder på siden af brystkassen ved ribbenene og overarmen – primært på bagsiden af armen fra skulderen og ned til albuen.

Men alt i alt har jeg det godt både fysisk og psykisk, og jeg står på trods af diverse senfølger alligevel tilbage med følelsen af, at jeg er heldig. Heldig, fordi jeg stadig er her…