Møde med plastikkirurgen om rekonstruktion

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle tale med en plastikkirurg vedrørende rekonstruktion – en måned tidligere end forventet.

Jeg skulle have været til konsultation i slutningen af februar, men den tid blev aflyst for nogle uger siden med begrundelsen “COVID-19”, så jeg forventede faktisk først at blive indkaldt til foråret eller et stykke ind i sommeren, men for en uge siden tikkede der pludselig en indkaldelse ind i min eboks til konsultationen, der blev afholdt i dag.

Jeg har set rigtig meget frem til denne dag, da jeg har været i tvivl om, hvor mange rekonstruktionsmuligheder jeg egentlig havde at vælge imellem. Og så er rekonstruktionen jo også den lidt mere “spændende” del af et forløb med kræft, fordi den på en måde “lukker cirklen”. Rekonstruktionen giver visuel opheling, som for mig betyder, at døren til mit kræftforløb lukkes i, og døren til en ny begyndelse åbnes. At jeg kan vågne om morgenen, og se på en mere hel version af mig selv, der ikke ved første øjekast ligner noget, der er blevet skamferet af kræft.

Plastikkirurgisk afdeling hører nu til i den nybyggede sektion af Rigshospitalet, og jeg synes det var vildt spændende at skulle derind og se det hele. Efter at have tjekket elektronisk ind på en stander i lobbyen, kunne jeg se på en stor skærm, hvornår jeg skulle bevæge mig op på afdelingen. Jeg blev “grøn” på skærmen og hoppede på elevatoren. Jeg blev taget godt imod af en sygeplejerske, så snart jeg kom op på 3. sal, og hun viste mig ind på et kontor/hospitalsstue, hvor der sad en kvindelig kirurg ovre ved vinduet bag ved en computerskærm.

Sygeplejersken: “Kom du med herind”.

Mig: “Hov, dig kender jeg da!” udbrød jeg, da jeg gik ind på stuen og så på kirurgen. “Altså, du kender ikke mig, men jeg kender da dig fra fjernsynet!?” fortsatte jeg og gik over imod hende. Hun smilede sødt og pegede på en stol, der stod lige foran hende, hvor jeg skulle sætte mig.

Jeg må have været en smule “star struck” da jeg så hende – den kendte kirurg fra tv-programmerne, hvor deltagerne kan få hjælp til at få rettet op på mislykkede kosmetiske operationer – for jeg kom til at række hånden frem, som om vi skulle sige goddag med et håndtryk, selvom man jo – og herunder særligt bakteriehysteriske mig – ikke har givet hånd det sidste års tid på grund af Corona.

Jeg blev stillet nogle spørgsmål om min vægt, herunder om den var stabil, rygevaner, om jeg havde børn, om jeg havde ammet, typen af mit arbejde, og om jeg spiser medicin. Hun sagde med glæde i stemmen “godt”, da jeg fortalte hende, at jeg hverken spiser vitaminer eller fiskeolie (hun fraråder åbenbart, at man spiser dette, hvis man ellers spiser varieret). Hun: “Og er du ellers sund og rask?”. Mig: “Tjoo…det mener jeg da bestemt jeg er”.

Derefter bad hun mig tage al tøjet af overkroppen, hvorefter hun undersøgte arområdet ved det opererede bryst samt armhulen. Hun målte med et målebånd fra kraveben ned til det raske bryst, og med en art ultralydsmåler tjekkede hun blodforsyningen ved bryst og armhule. Hun fortalte mig derefter meget glad og smilende, at jeg var den perfekte patient – en god mavedelle, små bryster, at min tilbageværende brystvorte åbenbart er så lang, at den kan deles i to, så halvdelen kan bruges på det rekonstruerede bryst. Hun var utrolig glad og begejstret, og det var jeg dermed også.

Hun fortalte mig om 3 typer rekonstruktion:

1. Indoperering af en ekspander (vævs- og hududvider) ved operation. Ekspanderen fyldes efterfølgende langsomt med vand hver uge over nogle måneder indtil ønsket størrelse er opnået. Derefter går man yderligere ca. 3 måneder med ekspanderen, hvorefter man opereres igen og får skiftet ekspanderen ud med et blivende siliconeimplantat. Ifølge kirurgen lykkes denne operation kun hos 50% af de opererede, der har fået strålebehandling (som jeg har). Det skyldes enten kapseldannelse omkring implantatet, at ekspanderen udvider ind i kroppen i stedet for at udvide huden, eller at ekspanderen giver skævhed ved brystet pga vævet ikke er medgørligt og udvider sig ensartet. Dette er altså en løsning med 2 operationer over 1 1/2- 2 år.
2. Rekonstruktion med en hud- og muskellap fra ryggen, der flyttes om på brystet og syes fast, hvorefter der indsættes siliconeimplantat. Det hele gøres på en gang i én operation.
3. DIEP lap, der er en rekonstruktion med væv, fedt og hud fra maven. Man tager en stor mandelformet lap af mavehud og fedt under navlen og flytter det op på brystet. Laver blodtilførsel til “lappen”, der formes til et bryst. Derefter syer man maven sammen, hvilket giver et langt ar fra hofte til hofte i trussekantshøjde, men til gengæld en fin flad mave. Det hele gøres i én samlet operation, der varer 6-8 timer.

Ved alle 3 operationer vil man også gå ind og løfte det raske bryst for at få et mere ensartet resultat. Der er fordele og ulemper ved alle 3 operationer. Operation nr 3 giver et mere naturligt og ensartet resultat uden tøj på, hvor brysterne sidder nogenlunde lige højt og har samme form, følelse og størrelse.

Man kan ikke skabe et lige så ensartet resultat med løsning nr. 1 og nr. 2, da det ene bryst er silicone, og det andet er naturligt. Ved nr. 1 og 2 er der endvidere risiko for kapseldannelse – og det kan komme når som helst efter operationen, også år efter.

Hvis jeg tager på kan der også komme disharmoni i bryststørrelsen ved løsning nr. 1 og 2, da det naturlige bryst vil vokse, mens det med silicone forbliver samme størrelse. Ved løsning nr. 3 kan hud- og fedtlappen dø, hvis blodtilførslen ikke fungerer, og så skal man i gang med løsning nr. 2. Hudlappen vil dog dø i dagene efter operation og ikke lige pludselig efter at man har haft den flere år.

Mødet sluttede af med at de spurgte mig, hvor lang tid jeg havde brug for at beslutte mig. Jeg sagde en uge, og så gav de mig en ny tid om fire uger til endnu en konsultation, hvor jeg enten skal have besluttet mig, eller hvor vi kan tale mere uddybende om de tre operationsmuligheder. Jeg var naturligvis også meget velkommen til at ringe til dem, hvis jeg havde flere spørgsmål.

Inden konsultationen i dag hældte jeg mest til løsning nr. 1 med ekspander – primært fordi jeg ikke orkede flere ar og føleforstyrrede steder på kroppen, men efter at have fået fortalt fordele og ulemper ved alle tre operationer, er jeg helt klart mest interesseret i løsning nr. 3, selvom den giver et langt ar på maven samt følelsesløshed i maveregionen.

Hun sagde også, at jeg altid var velkommen til at starte med løsning nr. 1 med ekspanderen, og hvis det så ikke lykkedes, så var der mulighed for at bruge løsning 2 eller 3, men at det ville forlænge rekonstruktionsprocessen med yderligere to år, så det var vigtigt, at jeg var psykisk indstillet herpå.

Jeg kan mærke, at jeg har brug for at få et resultat, der er blivende, så for mig er siliconeimplantater ikke en god løsning, da der kan komme kapseldannelse, eller implantatet kan vende sig, fordi det er dråbeformet, hvilket kræver operation igen osv osv. Derudover tror jeg, at jeg vil have det meget svært med forskellen mellem brysterne – at det ene er “silicone-hårdt”, og det andet er naturligt og blødt.

Men jeg vil gå i tænkeboks og så skal du nok få at høre, når jeg har besluttet mig.