Møde om operationen og antihormonbehandling

I onsdags var jeg til møde med brystkirurgisk afdeling for at få information om min kommende operation.

Jeg skal opereres (i fuld narkose) den 3. oktober om morgenen, og jeg skal have lavet en mastektomi, hvilket vil sige at hele brystet skal fjernes.

Min tumor er det man kalder “multifokal”, og det betyder, at den stritter i alle retninger/den er ikke afgrænset, og det er både på grund af dette samt størrelsen på tumoren (den fylder det meste af mit bryst) der gør, at hele brystet skal fjernes.

Under mødet fik jeg forklaret, hvordan operationen kommer til at foregå. Eftersom jeg har spredning til lymferne, starter de allerførst med at fjerne og undersøge nogle af mine lymfer inden de fjerner selve brystet.

Den første lymfe der dræner væske fra brystet hedder skildvagtslymfen. Det er den lymfeknude, som canceren i brystet allerførst vil sprede sig til. Det er denne lymfe de tager ud og undersøger for cancer, mens jeg ligger på operationsbordet. Hvis den ikke indeholder cancer, eller hvis der er arvæv fra cancer, der tidligere har været der, men som har trukket sig tilbage på grund af kemoen, så fjerner de ikke flere lymfer. Men hvis der er cancer i skildvagtslymfen, så fjerner de alle lymfer i armen, også kaldet en “aksil rømning”. Jeg har en hævet lymfe, som også skal fjernes og undersøges, og det kan godt være, at den hævede lymfe er min skildvagtslymfe, men det er ikke sikkert, men det vil også blive afklaret under operationen.

Dagen før operationen skal jeg til en del behandlinger – blandt andet skal jeg have sprøjtet noget radioaktivt sporstof ind i brystet, så kirurgen nemmere kan finde skildvagtslymfen, og jeg skal også have indopereret et iod-korn i den hævede lymfe, så de med en geigertæller kan finde den under operationen.

Og så var de så venlige også at fortælle om alle tænkelige ulyksaligheder, der kunne ramme mig efter operationen, blandt andet blodansamlinger, betændelse i såret og væskeansamlinger. Af dem alle hæftede jeg mig mest ved den skide lymfødem, som jeg ærligt talt frygter mere end det faktum, at jeg efter operationen står tilbage med en knap så pæn krop fordi jeg kun har et bryst.

Efter mødet gik turen videre over til onkologisk afdeling, hvor jeg efter en times ventetid fik udleveret den antihormonbehandling, som jeg skal have de næste 10 år. Pillerne hedder Tamoxifen, og dem skal jeg starte på i næste uge, når den sidste kemo er ude af kroppen. Jeg fik forklaret lidt om bivirkningerne, og kan forstå, at pillerne byder på hedeture, hedeture og atter flere hedeture (både nat og dag)…