Kræftmirakler og nye kostvaner

Det skete et eller andet inden i mig da jeg lå på briksen til triple-testen, og fik at vide, at jeg med meget stor sandsynlighed havde kræft. Ud over at jeg blev sindssygt bange havde jeg også brug for at gøre noget. At handle… Jeg havde følelsen af, at jeg ikke bare kunne gå og vente på, at nogle andre skulle gøre mig rask, men at jeg selv aktivt måtte gøre noget. Jeg havde brug for at hjælpe mig selv på vejen mod min helbredelse.

Som jeg har skrevet før havde jeg en kraftig mistanke om, at jeg havde cancer allerede da jeg sad hos min læge efter fundet af knuden i brystet, og jeg havde derfor på daværende tidspunkt læst en del bøger om cancer og cancerpatienter. Jeg var virkelig bange for, at kræften havde nået at sprede sig til den hævede lymfe og videre ud i kroppen, og at det betød at jeg var uhelbredeligt syg og snart skulle dø (hvis brystcancer breder sig til andre organer kan man som regel ikke behandle det, og man bliver derfor betegnet som”kronisk/uhelbredeligt syg”, og i stedet for at blive helbredt bliver man sat i livsforlængende behandling).

I dagene efter jeg fandt ud af, at jeg havde kræft, fortalte en kollega om dennes mor, der fik brystkræft for 30 år siden, og dengang havde hun fra lægerne fået den frygtelige besked, at hun maksimalt ville have 5 år tilbage at leve i. I dag – 30 år efter – er moderen stadig i live. Hun havde mindre børn på tidspunktet for sygdommens opståen, og nægtede at dø, og det var ifølge min kollega formentligt moderens ukuelige tro på overlevelse, der havde ændret den frygtelige prognose fra død til overlevelse. Det var en gave for mig at få fortalt en så fantastisk historie, og jeg har taget den med mig som en reminder om, at livet og skæbnen ikke altid retter sig efter en diagnose, men at man også selv kan gøre noget.

Inspireret af dette havde jeg brug for at læse om flere “kræftmirakler” – situationer hvor uhelbredeligt kræftramte på uforklarlig vis overlevede trods lægernes dødsdom. Fælles for mange af disse kræftmirakler var, at de cancer-syge havde ændret deres kostvaner radikalt. De fleste levede efter en vegansk kost eller en kost der var rig på frugt, grønt og fuldkorn og fattig på sukker, mælkeprodukter (ost, fløde, smør, creme fraiche osv) og kød, særligt forarbejdet kød som pølser, bacon og pålæg, samt kød fra firbenede dyr.

Og jeg har læst noget meget interesant om kvinder i Asien, hvor brystkræft stort set ikke forekommer. Man mener det skyldes, at deres indtag af kød og mælkeprodukter er meget sparsomt. Man kan tænke, at det også handler om deres gener osv, men så snart en asiatisk kvinde flytter til eksempelvis USA og tager landets levevaner til sig, stiger hendes risiko for at få brystkræft til samme niveau som for en amerikansk kvinde. Så for mig at se, må der være en klar sammenhæng mellem animalske fødevarer og kræft.

I det hele taget kan jeg læse flere steder, at det er bedst at undgå fødevarer, der stammer fra dyr, idet både mælkeprodukter og kød indeholder hormoner, hvilket man helst skal undgå når man har brystkræft. Der er endvidere lavet forsøg med rotter, hvor indtag af kød og mælkeprodukter har vist sig at kunne tænde for kræftcellers deling, og tilsvarende “slukke” for kræftcellerne ved fraværet af disse fødevarer.

Med dette i baghovedet føltes det enormt forkert at fortsætte mine hidtidige madvaner med alt for lidt frugt og grønt og daglige store mængder mælk i cafe latten, hvidt brød med smør, kød, ost, fløde, sukker, chips, masser af light sodavand osv. Så to dage efter triple-testen skiftede jeg til en vegansk inspireret kost, dog suppleret med lidt æg, fisk og skaldyr. Jeg spiser nødder, fuldkornsprodukter og rugbrød frem for hvidt brød og pasta, og har droppet al sukker og kaffe, og erstattet det med frugt, juice og forskellige smoothies. Jeg spiser så vidt det er muligt ingen forarbejdede fødevarer (kiks, småkager, færdigretter og lignende) men udelukkende “rene” råvarer.

I samme forbindelse har jeg fundet mine støvede løbesko frem fra gemmerne, for der er flere internationale forskningsresultater der viser, at der ved brystkræft ses 26-40 % lavere risiko for tilbagefald og død, hvis patienten dyrker motion med højt aktivitetsniveau. Hvis man oven i det tilfører sunde kostvaner med mindre kød og masser af fibre og grønt, har man 50% større chance for at overleve.

Så for at være helt ærligt, så tør jeg ikke andet!

Jeg fik følgende skønne og kloge ord fra en af mine veninder, der er i fin tråd med ovenstående:

“Du minder mig om, at livet ikke består i at have gode kort på hånden.

Det består i at spille de kort vi har godt”