Årlig scanning af livmoderen ifht livmoderkræft

2. møde med plastikkirurgen om rekonstruktion

For 2 1/2 uge siden var jeg til mit 2. møde med plastikkirurgerne. Der er gået 4 uger mellem mit første møde med plastikkirurgerne omkring rekonstruktion af brystet, og til dette møde, hvor jeg skulle give svar på hvilken operation jeg ønsker.

Da jeg gik ud fra mødet sidste gang vidste jeg allerede, hvilken operation jeg foretrak, nemlig en DIEP-lap operation, hvor man af en mavedelle inklusiv hud rekonstruerer et nyt bryst. Men det var fint at have en lille måneds tid til at gå og summe over, om det nu også var den rigtige beslutning.

Under mødet fortalte kirurgerne mig – noget overraskende – at der ikke er særlig lang ventetid på operationen. Jeg havde forventet en ventetid på et år eller mere, men der vil nok nærmere gå omkring tre måneder, alt afhængigt af, hvor mange akutte operationer der skal planlægges. Men cirka tre måneder plus minus.

De indkalder mig med ret kort varsel – cirka 2 uger før operationen. Derudover har de sat mig på en akutventeliste, hvor de kan ringe til mig med dages varsel, hvis de pludselig får et afbud.

Kirurgen sagde, at det er vigtigt, at min seneste mammografiundersøgelse er maksimalt et halvt år gammel. Jeg var til min sidste kontrol i oktober, så hvis jeg bliver opereret senest i april er det fint, og ellers skal jeg have lavet en ny mammografiundersøgelse.

Derudover skal jeg have lavet en CT-angiografi – en scanning, hvor blodkarrene i min mave undersøges. Undersøgelsen kan f.eks. vise forsnævring, udposning eller aflukning af et blodkar.

Det skyldes, at når de flytter mave-lappen med fedt op til brystet, så skal der også være blodforsyning til denne, så derfor er det vigtigt, at jeg har nogle brugbare blodkar i mavedellen, som kan forbindes til blodkarrene i brystet.

Denne scanning skal jeg have allerede i morgen, hvilket er 2 1/2 uge efter dette møde – jeg har bare været lidt lang tid om at få det skrevet.

2 kommentarer

  • ole peder buch

    kære lone og din stærke familie
    jeg synes sandelig godt at du har været igennem meget både jeg og min kæreste støtter dig og din familie held og stor lykke til ole

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Ole. Tusind tak for de søde ord og tanker. Det er dejligt at vide 🙏🏻🌸

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årlig scanning af livmoderen ifht livmoderkræft