Mit hår vokser igen

Mit hår er begyndt at vokse igen. Da jeg fik kemoterapi mistede jeg det meste af håret, og det hår, der ikke faldt af holdt helt op med at vokse. Men nu pibler det frem alle steder. I ansigtet, på hovedet, på benene og i bikinilinjen. Det er en underlig, men også dejlig følelse.

Hvis du ser mig på afstand vil du tro jeg stadig ikke har et eneste hår på hverken bryn eller vippe tilbage, men hvis du kommer helt tæt på, vil du kunne se, at jeg har en cirka 2 millimeter kort men tæt vifte af hår på hele vippekanten. Det samme på brynene… jeg har aldrig haft videre tætte bryn, men nu kan man alligevel se nogle helt lyse hår, der danner konturen af et bryn.

På hovedet har jeg en blanding af helt lyse babyhår, der har været der helt tilbage fra jeg mistede håret, men de seneste 2-3 uger er der også begyndt at komme kraftigt og mørkt hår ud.

Jeg føler det tilbagevendende hår er et symbol på, at en epoke er ved at slutte. Som om jeg langsomt er ved at blive sluset ud af kræftboblen og tilbage til mit gamle liv. Det er både godt og skidt. Godt, fordi det er tegn på, at jeg måske snart er rask og færdig med at have kræft. Skidt, fordi der også er en enorm tryghed ved at få kemoen – den flydende kræftcelle-gift – og ved at komme på hospitalet flere gange om ugen og blive “passet på” og holdt øje med i alle ender og kanter.

Der er så meget utryghed forbundet med kræft, særligt fordi man ikke selv kan mærke at man har det, og derfor kommer hospitalet til at repræsentere en enorm stor tryghed, fordi det er dem der kan “give svar”, og se det som jeg ikke selv kan mærke inden i min krop.

Men det er selvfølgelig mest godt…