Tjek af brystet på hospitalet i forhold til stråling

Besøg hos “den anden” fysioterapeut – forlængelse af genoptræning

Det er nok med fysioterapeuter som med eksempelvis sygeplejersker og læger. Spørger du to sygeplejersker – eller læger – om den samme ting, får du sjældent to ens svar. Og det gjorde jeg heller ikke i går da jeg var hos kommunens fys for at få set på min stive arm.

Det er ligesom om, at alt det “min selvbetalte fys“ siger, der mener “den anden” det stikmodsatte i forhold til behandling, om jeg må dyrke motion, om selvdrænage er godt i relation til at forebygge lymfødem, behandling af min knap så smukke opheling (adhærencer), om Sozo målingen af armen virker osv osv.

Jeg kan ikke rigtig overskue at gøre mig til dommer over hvem der har mest ret, men vil i stedet lade min mavefornemmelse styre, hvem jeg i pågældende situation retter mig efter. Men i hvert fald sagde kommunens fys, at jeg ikke skal være så bekymret over, at jeg ikke kan løfte min arm til mere end skulderhøjde, da det ifølge hende er meget normalt.

Min brystmuskel er meget spændt og hård, og det er den der skal have det primære fokus nu. Den er så stram, at den faktisk låser for løftet af armen lige så meget som lymfestrengene gør, så jeg har fået lidt ekstra øvelser føjet til mit i forvejen lange daglige træningsprogram.

Og så skal jeg prøve kun at vævsbehandle rundt om brystet i stedet for direkte på brystet for at se, om det kan løsne op for vævet, da der også har dannet sig en lille hård skal inde i selve brystet som måske har godt af lidt ro. Så det er indtil videre planen, og så tjekker hun mig, når jeg skal til genoptræning næste torsdag, da hun også er en af underviserne på det hold. Og så vil hun forlænge min genoptræningsperiode, der til at starte med var på 4 uger, indtil der er bedre styr på ovenstående.

Til sidst nævnte fyssen, at hun synes min arm så hævet ud. Der var trykmærker fra min bluse på den højre arm, men ingen på den venstre, hvilket indikerede, at min højre arm er hævet. Hun pointerede, at det ikke behøvede at have noget med lymfødem at gøre…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tjek af brystet på hospitalet i forhold til stråling