Jeg er sej!

…det får jeg i hvert fald tit at vide at jeg er. Ofte flere gange på en dag.

Jeg ved ikke helt hvorfor, for jeg føler mig ikke særligt sej. Er man sej fordi man gennemgår det behandlingsforløb lægerne har tilbudt én? Alternativet er jo at man dør…

Jeg ved, at dem omkring mig udelukkende mener det positivt og siger det som et slags kompliment, og jeg vil skynde mig at sige, at jeg også udelukkende opfatter det på den måde. Men jeg får det alligevel lidt sjovt indeni, når ordet bliver klistret på mig …lidt på samme måde som hvis jeg fik en præmie for noget jeg slet ikke har gjort…