Genoptræning efter operationen

Efter operationen har Rigshospitalet sendt en henvisning til Center for Kræft & Sundhed, hvor jeg skal genoptrænes, og i går var jeg af sted for første gang.

Det første møde var mellem mig og en fysioterapeut, som startede med at undersøge hvor fleksibel – eller stram – jeg er i det opererede område. Hun forklarede, at når man får fjernet brystet, så er kirurgen faktisk inde og arbejde på et område på størrelse med et A4-ark strækkende sig fra nederste del af ribbenene og op til kravebenet, så der er ikke noget at sige til, at jeg føler mig lidt mørbanket.

Jeg er gået fra nærmest af have nul smerter lige efter operationen (formentlig også fordi hele området stort set var følelsesløst) til at have et “moderat ubehag” og lidt mere smerte.

Det er ikke selve arret, der gør ondt, for det mærker jeg faktisk ikke noget til, men alle knogler, muskler og sener i området føles ømme og stramme, og så er huden på hele min overarm blevet ekstremt følsom – jeg kan næsten ikke holde ud, at noget rører ved den – hverken tøj eller en let berøring.

Den smerte jeg oplever i arm og bryst  er ikke en decideret “av”-smerte, men mere et ubehag. Det er jo ikke fordi en stram muskel eller sene gør hamrende ondt, men jo mere den strammer op, des flere nervejag får jeg – særligt i armhulen – og det er dét, der er ubehageligt og gør “ondt”.

Nå, men fysioterapeutens konklusion var, at jeg har en rimelig god fleksibilitet i arm og bryst i forhold til at jeg er ny-opereret, men at mit væv er stramt særligt i armen og brystet, men også lidt på ryggen. Så hun viste mig en del nye øvelser, som skal afløse dem jeg fik fra hospitalet. Halvdelen af øvelserne er såkaldte vævsbehandlingsøvelser, og den anden halvdel er øvelser for at øge bevægeligheden. Jeg skal lave øvelserne 1-2 gange dagligt.

I forhold til væsken i brystet blev jeg anbefalet at holde mig noget mere i ro end jeg gør nu, da væsken åbenbart øges kraftigt ved fysisk aktivitet. Så jeg må kun gå stille og rolige gåture på max 2 km og nul cykling de næste par uger. Træningsprogrammet 3 gange om dagen, for at opnå mit eget lille mål om “fuld bevægelighed” i armen, skulle jeg også skrue lidt ned for, da det også kunne give øget væske i brystet. Jeg skal åbenbart ikke være så bange for den stivhed jeg har i armen eller for at den “sætter sig fast”, og jeg skal stadig lave mine øvelser hver dag, men daglig “fuld bevægelighed” i arm, bryst og skulder er i mit tilfælde en tand for ambitiøst.

Men det er som ny-opereret svært at gætte, hvad der er det rigtige at gøre, for man får løbende en del modstridende instrukser fra læger, sygeplejersker, trænere og fysioterapeuter, og hospitalet sender en hjem med et “gør som du plejer” uden egentlig at vide, hvad det er man plejer at gøre. I deres brochurer står der, at man må lave let fysisk aktivitet de første to uger, og derefter kan løb, cykling og let styrketræning påbegyndes, men fra andre kanter har jeg fået instruks om, at pulsen slet ikke måtte komme op i 4-6 uger efter operationen. Det skal åbenbart ikke være nemt. Men jeg giver hermed inaktiviteten et forsøg, og hopper ned fra jernhesten og direkte over i sofaen, for jeg skal have den væske til at gå væk, for ellers bliver min strålebehandling udsat, da den ikke kan sættes i gang, før al væsken er væk.

Så planen er nu, at jeg skal lave de nye øvelser 1-2 dagligt (og hele det næste års tid), og så skal jeg hver torsdag de næste 4 uger gå på et genoptræningshold for brystkræftopererede damer. Derudover fik jeg nogle små vaflede puder til at lægge i bh’en, som også skulle stimulere vævet og mindske væsken i brystet. Fingers crossed!