Flere smerter og væske i brystet efter operationen

Det går fremad og så alligevel ikke…

For hver dag der går får jeg mere og mere følelse tilbage i huden og “kødet” i det opererede område, og det er virkelig rart, selvom det også betyder flere smerter fra operationsarret.

Om natten begynder jeg at kunne ligge en lille smule på den højre side, hvor jeg blev opereret, og det gør en kæmpe forskel for nattesøvnen og min ømme ryg, når man kan ligge i lidt flere stillinger end kun på ryggen og venstre side. Det giver også færre smerter i ryggen om dagen, fordi ryggen nu bliver brugt lidt mere i højre side også.

Men jeg er virkelig overrasket over, hvor hurtigt armen og brystmuskulaturen stivner op. Mit mål hver dag er at have fuld bevægelighed i armen, da jeg er overbevist om, at det modsatte vil give rigtig mange gener med armen på den lange bane. Men det opnår jeg kun ved at træne armen og brystmuskulaturen, og det betyder udstrækningsøvelser flere gange dagligt, da senerne og musklerne stivner op igen kun få timer efter øvelserne er lavet

Efter væskeudtømningen i sidste uge blev min bevægelighed af uvisse årsager betydeligt indskrænket, og det betød at træningen skulle intensiveres, hvis jeg stadig ville kunne bruge armen fuldt ud og uden smerter. Jeg har fået 7 udstrækningsøvelser fra hospitalet, men er blevet nødt til at udvide med yderligere 3 øvelser for at kunne opnå fuld bevægelighed i armen. Så i alt laver jeg 10 øvelser af hver 3-5 minutters varighed – 3 gange dagligt, så det går der hurtigt 2-3 timer med. Om dagen. Men hver aften inden jeg går i seng kan jeg til gengæld bevæge armen næsten uden smerte, så det er det værd. Også selvom armen næste morgen er blevet helt stiv igen, og jeg må starte forfra.

Der har været dage, hvor jeg mere eller mindre ubevidst har haft sprunget træningen over midt på dagen, men så kommer regningen allerede omkring eftermiddag/tidlig aften. Det begynder at stramme mere og mere i brystet og armen for hver time der går. Armen bliver stiv og kan ikke løftes højere end til vandret i skulderhøjde, og jeg får tiltagende smertejag op i armhulen og i brystmusklen omkring arret. Så snart jeg har lavet de 10 øvelser går det væk igen.

I forbindelse med at jeg har fået mere følelse tilbage i operationsområdet oplever jeg desværre også smerter i huden på min arm. Huden er ekstremt nerve-sensitiv, og bare jeg kører hånden helt forsigtigt op ad armen fra albuen og til skulderen gør huden virkelig ondt. Som hvis jeg havde et kæmpe blåt mærke inden under.

Og så kan man sige, at jeg næsten har fået et nyt bryst. Mit ikke-eksisterende bryst er i hvert fald større end det nogensinde har været, og jeg får næppe brug for en expander til at udvide huden (så der er plads nok til et implantat), når brystet engang skal rekonstrueres, for der er masser af plads. Jeg har endnu mere væske (serom) i brystet nu end jeg havde inden jeg fik fjernet væske for en lille uge siden. Den samme mængde væske – og mere til – kom allerede tilbage et døgns tid efter brystet var blevet tømt, og jeg vil skyde på, at der nu er dobbelt så meget væske derinde. Det spænder lidt i brystet, men gør ikke som sådan ondt, og jeg går lidt og overvejer, om jeg skal vente med at få det tømt, hvis samme scenarie skulle ske som sidst, hvor der løber endnu mere til. Hospitalet vil også allerhelst kun tømme for serom en gang om ugen, da det øger risikoen for infektion i brystet for hver gang der stikkes en nål ind.

Men alt i alt og i det store hele går det godt. Jeg havde dog (i min naivitet) troet, at jeg så småt kunne have begyndt at starte på arbejde i begyndelsen af denne uge, men jeg har måttet sande, at det ikke er realistisk. Jeg har for mange gener, og prøver i den forbindelse at minde mig selv om, at én ting er, at man kan tulle rundt herhjemme i joggingtøj og have det ok, og hvile armen og kroppen når den har behov, men det er altså noget helt andet at være på arbejde.