At have barn, når man får kræft

For cirka 10 år siden fik jeg en depression. Jeg reagerede som de fleste nok gør, når de rammes af en sådan, med at begrave mig i min seng under dynen. Jeg orkede kun de mest basale ting, og kunne kun stå op i situationer, hvor jeg var nødt til at stå op. Jeg var i mange måneder som lammet.

Hvis jeg ikke havde haft et barn, da det i maj 2019 stod klart for mig, at jeg havde fået kræft, havde jeg med stor sandsynlighed reageret på samme måde som jeg gjorde for 10 år siden.

Men det er en ret speciel situation at have et barn, når man bliver og er alvorligt syg. På den ene side er det dejligt fordi han får min glæde til livet og behovet for at være på denne jord til at være ekstra kraftigt og nærværende. Men det er også svært, når man skal lægge låg på sine følelser fordi han kun er 4 1/2 år gammel og hverken kan eller skal håndtere så alvorlige følelser. Det kan ikke undgås, at han ser mig ked af det, og det synes jeg heller ikke gør noget, for det er også en del af livet som det er vigtigt han stifter bekendtskab med, men det skal hverken være alt for voldsomt eller for ofte.

Han siger engang imellem til mig “mor kan du huske du græd da vi klippede dit hår af…hvorfor græd du?”. Og så må jeg forklare ham, at det gør mig ked af det at klippe mit hår af fordi jeg var rigtig glad for mit lange fine hår, men at den stærke medicin gør at håret falder af, og nu var mit hår blevet så tyndt at jeg selv gerne ville fjerne resten” – så selv forholdsvis simple ting i forbindelse med sygdommen kan være svære for ham at forstå eller se en mening med.

Lige da jeg blev syg reagerede han meget voldsomt i forskellige situationer, som han normalt ikke ville have gjort og aldrig tidligere havde gjort. Vi var derfor overbeviste om, at det skyldtes min diagnose indtil en af pædagogerne i børnehaven fortalte mig, at mange af børnene – der som min søn netop var startet i førskole-børnehave – havde reageret lidt voldsomt derhjemme efter de var startet, så det har nok været en blanding af begge dele, og heldigvis ikke kun sygdommen. 

Men det er meget svært at se ind i hovedet på sådan en lille størrelse og analysere sig frem til, hvad de forskellige reaktionsmønstre hos ham skyldes.

Derfor har vi også valgt at få noget familierådgivning, som man kan få gratis gennem Kræftens Bekæmpelse – endnu et af de mange gode tilbud som man får tilbudt, når man bliver syg – og det ser jeg rigtig meget frem til. Lige nu afventer jeg at mødet bliver booket, men jeg skal nok vende tilbage og fortælle mere 🖤