Min PET/CT-scanning (fuldkropsscanning)

Da jeg fik brystkræftdiagnosen i maj 2019, fik jeg som standard taget en masse blodprøver samt røntgen af mine lunger for at tjekke for spredning, men da min tumor “kun” var 4,5 cm i diameter, og dermed lige under grænsen på de 5 cm for obligatorisk PET/CT-scanning, var de to førnævnte undersøgelser de eneste jeg fik for at se, om der var sket spredning af canceren til andre dele af kroppen.

Til den efterfølgende MR-scanning en uge efter viste det sig imidlertid, at tumoren rent faktisk var 5,5 cm stor, og dermed havde kvalificeret mig til en PET/CT-scanning, men det fandt man først ud af dagen før min kemo skulle starte op, så en PET/CT-scanning ville have rykket mit allerede planlagte – og bookede – behandlingsforløb. Så da min onkolog – formentlig på grund af, at hun gerne ville have mig i gang med behandlingen – talte mig fra at få scanningen, gik jeg tøvende med til det.

Men tvivlen blev ved med at gnave i mig, og da tumoren efter den første type kemo (EC) ufortrødent voksede videre, forlangte jeg efterfølgende at få den scanning, som jeg oprindeligt var berettiget til at få, og det gik min onkolog med til.

Scanningen var i forgårs og foregik på følgende måde:

Jeg skulle møde ind på Rigshospitalet “halv-fastende”, hvor jeg ikke måtte have spist eller drukket andet end kaffe/the og vand de foregående 4 timer. Jeg blev vist ind i et lille rum bag et hvidt forhæng og lagt på en briks, og fik efterfølgende sat et drop i armen.

Herefter fik jeg sprøjtet et radioaktivt sporstof ind i droppet, hvorefter jeg skulle ligge helt stille i 45 minutter, mens PET-sporstoffet fordelte sig i kroppen. Man skal ligge stille, da aktive muskler optager sporstoffet, hvilket kan forstyrre billederne.

I de 45 minutter skulle jeg samtidig over tid drikke en lille halv liter røntgenkontrastmiddel, så tarmene bedre kunne ses på CT-scanningen. Kontrastmidlet var blandet op med iskoldt jordbærsaftevand, og havde en let bismag af vitaminpiller. Jeg er lidt sart, når det kommer til “drikke-medicin”, men jeg synes faktisk ikke det var så slemt at få ned.

Da de 45 minutter var gået, blev jeg bedt om at tisse af, og så kunne scanningen gå i gang. Jeg lagde mig på ryggen i scanneren med armene op over hovedet. Jeg blev via droppet i armen koblet til en maskine, der under CT-scanningen ville sprøjte røntgenkontrastmiddel ind, så blodkarrene bedre kunne ses.

PET/CT-scanneren er formet som en stor ring, der er åben i begge ender, og man kører under scanningen igennem ringen, mens man ligger på et leje. Når man får en kombineret PET/CT-scanning, som jeg fik, bliver man først CT-scannet – dette tager under et minut – og derefter går PET-scanningen i gang. Mens man ligger på lejet bliver man kørt frem og tilbage gennem scanner-ringen. Det tager 15-30 minutter alt efter højde og drøjde, og efter cirka et kvarters tid var jeg færdig.

Jeg var meget træt og en smule groggy efter scanningen, så jeg gik tidligt i seng den dag. Jeg vågnede op med en mærkelig metallisk smag i munden næsten morgen, men havde det ellers fint.

Jeg får svar på scanningen på tirsdag til en lægesamtale.