"Dommen" - mødet på Rigshospitalet og svar på biopsier

MR-scanning

I forlængelse af mødet på Rigshospitalet onsdag den 29. maj 2019 bliver jeg to dage efter indkaldt til en MR-scanning af hele brystet for at få et mere præcist billede af, hvor stor tumoren er, hvor meget den er infiltreret i øvrigt væv ved brystet samt billeder af lymferne. Disse scanninger vil jeg få taget løbende for at de kan holde øje med, om tumoren bliver mindre, når min kemoterapi-behandling sættes i gang.

MR-scanningen foregår i en afdeling af Rigshospitalet jeg ikke anede eksisterede. Den ligger helt isoleret fra hovedbygningen. Man går hen til en opgang, der ligger ude på området ved parkeringspladserne, og derefter 2 etager ned under jorden.

Jeg har aldrig været indlagt på et hospital og har heller aldrig prøvet at blive scannet. Det var en syret oplevelse at blive scannet, og mens jeg lå på briksen på maven med underlige papir-agtige hospitalsbukser på og hovedet ned i et hul havde jeg det som om jeg var med i en science fictionfilm. Dyt dyt gonk gonk biiiip båt – de lyde ligger man og lytter til i 3 kvarter mens man skal ligge fuldstændigt stille. Jeg har drop i den højre arm, hvorfra der siver kontrastvæske ind i mine årer, og i den venstre arm har jeg en alarm-bold, der ved tryk på bolden aktiverer en alarm, hvis jeg får klaustrofobi eller føler mig utryg.

På en eller anden måde nyder jeg at ligge fuldstændigt uforstyrret – godt nok er der høje lyde, men der er ingen mennesker der kommer og hiver i mig og vil mig noget. Der er ingen sms’er eller telefonopkald. Der er ro til at mine tanker kan samle sig, og jeg formår at slappe af mens dunkelydene forsvinder mere og mere i baggrunden. Jeg ligger og tænker på, hvad der venter mig af lignende uvante og lidt ubehagelige undersøgelser og oplevelser i fremtiden…det gør mig bange, selvom jeg  godt ved, at det er den eneste vej fra sygdom og til at blive rask igen.

Og så rammes jeg af en følelse af at være helt alene. Ikke fordi jeg mangler kærlige, forstående og omsorgsfulde mennesker omkring mig, men alene fordi jeg i mange situationer er alene i alt dette her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Dommen" - mødet på Rigshospitalet og svar på biopsier