2. uge efter 2. kemo

Nr. 2 MR-scanning i dag – er tumoren skrumpet?

I dag er en spændende dag, for der skal jeg MR-scannes igen. Eller…det er jo ikke selve scanningen der er spændende, men det bliver virkelig spændende at se, om min tumor er blevet mindre som følge af de to gange kemo-behandling jeg indtil videre har fået.

Det er en MR-scanning af brystet, og den kommer til at foregå lige som sidste gang. Jeg får svar på scanningen om en uge lige inden jeg skal have næste omgang kemo. Hvis det skulle vise sig, at tumoren mod forventning ikke er blevet mindre, så skal jeg ikke have den sidste af de 3 gange med Epirubicin og Cyklofosfamid (da de typer kemo i så fald ikke har virket efter hensigten), men derimod starte på Paclitaxel-kemoterapien, som jeg skal have en gang om ugen i 9 uger. Paclitaxel skulle efter sigende slet ikke give kvalme og ubehag, men udelukkende nervepåvirkning i hænder og fødder.

Men jeg krydser fingre for, at den er skrumpet og at planen med kemo-behandlingerne holder.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2. uge efter 2. kemo