Har jeg fået lymfødem…?

Det kan jeg ikke svare helt præcist på, men der er desværre en del der indikerer det. Det er noget jeg har frygtet siden jeg blev syg med kræft.

Lymfødem er en kronisk lidelse, som cirka hver 4. kvinde med brystkræft får. Det opstår, når lymfeområdet i armhulen bliver beskadiget ved operation og/eller stråler, og kan medføre voldsom hævelse af armen, fordi lymfevæsken ikke kan komme væk og dermed hober sig op. Det giver ubehag og med tiden nedsat funktionsniveau, og i værste fald hæver armen voldsomt op, og bliver aldrig normal størrelse igen.

Behandlingen består først og fremmest af livslang kompressionsbehandling, hvor man skal gå rundt med en art støttestrømpe på hele armen (hele døgnet rundt) resten af livet, men derudover også af hudpleje, dræneringsøvelser og fysioterapi. Hvis man tager det i opløbet kan man være heldig at undgå livslang kompression, og nøjes med at benytte det i perioder, hvor armen føles belastet, og endvidere anbefales det at dyrke motion samt undgå vægtøgning i forhold til at forebygge yderligere forværring af lymfødemet.

Siden natten mellem tirsdag og onsdag har jeg haft en underlig fornemmelse i armen. Det føles som om der er nogen der trækker ned i armen samtidig med at jeg får målt blodtryk, og den der manchet presser al blodet ned i hånden, så den summer og dunker. Jeg tror det jeg kan mærke er den famøse “tyngdefornemmelse”, der de fleste steder står beskrevet som et symptom på lymføden. Nu er det fredag aften, og den er der stadig. Dag og nat – uafbrudt.

Og hvis det så bare var tyngdefornemmelsen, men min arm er også begyndt at hæve op. Det konstaterede fyssen allerede i tirsdags, men jeg har også selv kunnet set det de sidste par dage. Det er ikke en voldsom hævelse, som man kan se med det blotte øje, men man kan se det fordi mit ur og tøj pludselig er begyndt at lave tryk-mærker og streger i min arm – men kun i den højre.

Jeg har købt et kompressionsærme i dag, da det kan afhjælpe ubehaget og hjælpe lymfevæsken med at blive drænet væk fra armen, og jeg modtog med meget våde øjne og snøftende næse beskeden fra ekspedienten om, at min arm i den grad så ud som om den havde brug for et kompressionsærme. SUK!

Jeg talte allerede med Rigshospitalet i går og fortalte dem om situationen, og fik besked på at jeg skulle se det an – men dog ikke for længe, da det er vigtigt at man træder ind med behandling hurtigt. Men eftersom både hævelsen og tyngdefornemmelsen er blevet forværret siden i går, ringede jeg til dem i dag og fik en tid på mandag, hvor jeg skal have kigget på armen.