Jeg ville have fjernet begge bryster

Da jeg sad på Rigshospitalet tilbage i maj og fik min brystkræftdiagnose, og lægen fortalte mig, at jeg skulle have fjernet hele mit højre bryst, var min første tanke, at jeg for alt i verden også ville have det andet bryst fjernet.

Jeg kunne slet ikke overskue tanken om, at der også kunne komme kræft i det venstre bryst, og at jeg skulle udsætte mig selv for den risiko ved at beholde brystet, og min eneste tanke var derfor, at jeg ville have dem begge fjernet.

Lægen fortalte mig dog med det samme, at de meget nødig fjerner raske organer uden grund, og det blev gjort i et sådant toneleje, at jeg fik opfattelsen, at det ikke var noget der var til diskussion. Så jeg parkerede min første indskydelse, og tænkte jeg ville tage den op igen med hospitalet på et senere tidspunkt, når operationen nærmede sig.

Men fordi kemoen ikke virkede optimalt, valgte hospitalet at skære min sidste serie kemoterapi væk, og pludselig stod jeg og skulle opereres en måned før jeg havde regnet med. Jeg kunne på ingen måde overskue, at jeg skulle opereres med så kort varsel, og jeg kunne slet ikke overskue at skulle begive mig ud i en diskussion med lægerne i forhold til at få fjernet det raske bryst. Desuden kunne jeg overhovedet ikke længere mærke indeni, om det fortsat var det jeg ønskede eller ej, så under operationen blev der som planlagt “kun” fjernet mit højre bryst.

Her 7 uger efter operationen må jeg ærligt indrømme, at jeg er lykkelig for, at jeg nu kun skal forholde mig til ét opereret bryst i stedet for to. Jeg havde slet ikke kunnet overskue væske i to bryster, adhærencer og stivhed i vævet, der kræver vævsmassage morgen og aften for ikke at sætte sig fast, et ar der skal strækkes i flere gange dagligt og lymfedrænage i begge sider osv. Det er rigeligt, at jeg p.t. bruger minimum 2 timer dagligt på at udføre ovennævnte øvelser på højre bryst.

Jeg troede i min naivitet, at operationen “bare” var at få fjernet brystet, og at det der ville gøre mest ondt var dér, hvor jeg var blevet skåret og syet i, og jeg havde faktisk ikke forestillet mig, at der ville være så meget arbejde med det manglende bryst efterfølgende. Men det er der selvfølgelig heller ikke nogen, der har fortalt mig.

Så selvom jeg har det meget svært ved tanken om risikoen for at få kræft i det andet bryst, samt at ende op med to bryster, der hverken føles eller ser ens ud, når jeg forhåbentlig engang skal i gang med rekonstruktion af brystet, så er jeg alligevel glad for, at jeg kun har fået fjernet det syge bryst.