Scanning og tatovering af målepunkter til strålebehandling

I går var jeg på hospitalet for at blive CT-scannet. Man skal scannes inden strålebehandlingen sættes i gang, så de kan få lokaliseret hvor mit hjerte og lunger sidder, for at forebygge stråleskader, og så de mere præcist kan finde ud af, hvilket område der skal strålebehandles.

Jeg startede med at tage tøjet af overkroppen og lægge mig på scannerens briks med armene oppe over hovedet i to armbøjler. Derefter sørgede de to radiologer for, at jeg lå præcist i midten af lejet ved hjælp af nogle grønne laserstråler, der lyste fra loftet og ned på briksen og min krop. De tegnede derefter nogle punkter på mit bryst og ribben med en pen, og satte derefter noget kobbertråd oven på de optegnede punkter med tape. De satte endvidere kobbertråd fast på mit ar og i omkredsen der hvor mit fjernede bryst engang sad.

Så blev jeg instrueret i, hvordan jeg skal trække og holde vejret, når jeg skal strålebehandles. Man skal nemlig holde vejret mens man får strålerne – formentlig fordi man så ligger helt stille og ingen bevægelse har i brystkassen, hvor bestrålingen jo skal ske.

Vi øvede vejrtrækingen nogle gange, hvorefter jeg blev kørt ind i CT-scanneren. Jeg blev instrueret i at holde vejret, hvorefter scanneren begynde at snurre og tage nogle billeder. Et øjeblik efter var jeg færdig og blev kørt ud af scanneren igen.

Så var det tid til at få tatoveret de målepunkter, som de skal bruge som guide, så jeg ligger på præcis samme måde hver gang jeg får stråler. I mit hoved havde jeg forestillet mig, at de brugte en rigtig tatoveringspistol, og jeg har haft mange forestillinger om, hvordan det mon skulle foregå. Men radiologen brugte noget så simpelt som en nål dyppet i sort blæk, som hun efterfølgende trykkede ned to steder i brystkassen og et på hver side af ribbenene.

Og så er jeg klar til stråling!