7. væsketømning

Så har jeg været af sted igen til tømning af væske fra brystet. Jeg var forbi Rigshospitalet i går morges, og denne gang blev der “kun” suget 210 ml ud, som er kommet til over de sidste 4 dage, og det er faktisk en tilbagegang i forhold til sidste gang.

Udfordringen ligger i, at der bliver mindre og mindre plads i brystet fordi det omkringliggende væv heler op, så selvom der også begynder at komme mindre væske, så er brystet stadig fyldt til bristepunktet efter kun 3-4 dage.

Men det er som om behandlingen i torsdags har gjort, at væskespændingen fra torsdag til fredag blev reduceret – eller i hvert fald ikke blev forværret, som den normalt bliver fra time til time – så måske er der håb for at det virker.

Jeg har flere steder hørt og læst, at kroppen muligvis selv kan absorbere væsken, hvis man lader være med at få den fjernet, og den tese bekræftede min sygeplejerske også. Så medmindre jeg er ved at eksplodere, så har jeg tænkt mig at eksperimentere lidt med det, da gentagne gange fjernelse af væske også stimulerer brystet til at producere mere væske, og der dannes endvidere arvæv for hver udtømning, der hvor sprøjten stikkes ind, hvilket yderligere forværrer irritationen i brystet, og dermed også øger væskeproduktionen.

Så nu vil jeg prøve at se, om jeg kan trække tømning af brystet en dag eller to, så jeg kommer op på en frekvens der hedder hver 5-6. dag frem for hver 3-4. dag. I så fald kan jeg forhåbentlig vente med at skulle have tømt brystet onsdag eller torsdag i den kommende uge – eller endnu længere, hvis jeg er så heldig…