ALT mit hår er røget af - og lidt om negle...

4. væske-tømning af brystet

Væsken har åbenbart besluttet sig for at blive, og oven i det er jeg så også en af dem, der skal have brystet tømt to gange om ugen, og ikke bare en gang om ugen, som de fleste kan nøjes med.

Så ud over onsdag og fredag i sidste uge, var jeg også af sted igen i går. Sygeplejersken fortalte i onsdags, at arret kan springe op, hvis der er for meget pres på indefra på grund af væske, og søndag aften løb der et par dråber klar væske ud fra venstre side af arret, og det tynde beskyttelsesplaster ovenpå selve arret var også blevet fugtigt, så jeg synes ikke rigtig det kunne vente til i dag, hvor jeg alligevel skal på hospitalet og have “patologi-svar” efter operationen, i forhold til om der var cancer i lymferne, og om der er “frie rander” efter tumoren er blevet fjernet.

Så turen gik i går eftermiddags op til de altid søde og imødekommende sygeplejersker på 10. sal på Rigshospitalet. Sygeplejersken sparede mig for ubehaget med selv at hive det plaster af, der siden operationen har siddet på brystet for at beskytte arret, og indenunder gemte sig en fin lige streg uden sår på. Det er blevet syet med selvopløsende tråd, så der er heldigvis ingen sting der skal fjernes.

Hun stak derefter den til dato tykkeste kanyle jeg har set, ind i mit bryst og sugede 350 ml væske ud, men jeg er stadig totalt følelsesløs efter operationen, så det gjorde overhovedet ikke ondt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ALT mit hår er røget af - og lidt om negle...