6. væske-tømning af brystet

Hedeture

Man skal åbenbart aldrig fortælle, at noget dårligt går fremad, for så skal universet nok sørge for med det samme at få skabt ubalance i tingene igen.

Jeg har lige siddet i går morges og fortalt, at det gik rigtig meget fremad med mine mange daglige – og særligt natlige – hedeture, og at de var kommet ned på et nogenlunde tåleligt niveau, hvor jeg kun bliver vækket cirka 3 gange om natten frem for mellem 5 og 10 gange.

Men af uforklarlige årsager blev der i går eftermiddags skuet gevaldigt op for min indre kakkelovn, for blusen og huen skulle pludselig af. Og så skulle det på igen fordi jeg 5 minutter efter hundefrøs. Et kvarter senere af med tøjet igen. På med tøj og hue lidt efter. Af  med det hele igen bagefter. På med tøjet 5 minutter senere fordi jeg frøs osv osv.

Og natten har desværre ikke været meget bedre. Jeg har stadig mange natlige opvågninger, men det har ikke været så meget på grund af hedeturene. Men i nat er jeg flere gange vågnet op med både våd hovedpude og en t-shirt, der næsten kunne vrides.

Øv – troede ellers lige der var én ting mere, som jeg snart kunne strege på min liste over irriterende bivirkninger ved kræftbehandlingen – men tilsyneladende nej.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6. væske-tømning af brystet