Første løbetur siden operationen 3/10

Mit bryst heler underligt op

I forbindelse med at væsken i brystet er blevet reduceret for hver tømning, formentlig primært fordi “lommen” til væske bliver mindre og mindre i takt med at operationsområdet heler op, er brystet blevet underligt hårdt.

Det er spændt og udspilet, men det føles ikke som om det kun er på grund af væske, men mere som om vævet er blevet tykt eller er hævet op. Der er stadig en lille smule væske derinde (vil skyde på 30 ml), men det skvulper ikke længere rundt, for det er der slet ikke plads til.

Under arret kan jeg også mærke nogle hårde knuder, og vævet i brystet føles bulet og stramt. Det hjælper lidt at lave vævsbehandlingsøvelserne, som jeg fik fra genoptræningsfyssen, men hele området strammer hurtigt op igen.

Jeg har ikke på noget tidspunkt haft en forventning om, at en fjernelse af hele brystet ville ende op i noget videre smukt, men det gør mig ked af det og bekymret, at der i vævet omkring arret er begyndt at komme underlige buler i brystet – cirka 3-4 stykker. 1 ved kravebenet og 2-3 foran armhulen. Det er som om at huden – efter at væsken er forsvundet – har klistret sig sammen med det underliggende væv et vilkårligt sted, og ikke præcis der hvor huden måske “hører til”, og det har medført at huden laver en del uskønne folder.

Jeg har fået en tid til fysioterapi på mandag, hvor jeg skal have kigget på lymfestrengene, og tirsdag hvor der skal fokuseres på stramheden i vævet og forhåbentlig også de nytilkomne buler i brystet.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første løbetur siden operationen 3/10